Halter parforholdet? Så er det måske en god ide med lidt hjælp og terapi

Af - 23. juli - 2015

Ligesom der kan være stor forskel på mennesker, er der også stor forskel på parforhold. Fælles for dem alle er dog, at de skal passes og udvikles. Det kræver både ressourcer og vilje til at investere tid i at lære at leve sammen. Til trods for det kommer de færreste par igennem et parforhold uden konflikter og kriser.

Der kan være mange forskellige årsager til, at et parforhold halter.

  • du har mÃ¥ske oplevet, at gnisten mellem jer ikke længere er til stede
  • det kan være I skændes meget i det daglige
  • eller mÃ¥ske har I svært ved at kommunikere sammen og derfor vanskeligt ved at forstÃ¥ og nÃ¥ ind til hinanden

Det behøver ikke engang at være store ting, man er uenige om, men kan være små basale ting, som bliver til store konflikter. I sidste ende kan konflikterne blive så fastlåste, at man helt mister troen på, at forholdet nogensinde kommer til at udvikle sig i en positiv retning igen.

I mit virke som Psykoterapeut møder jeg mange forskellige problemstillinger, når jeg har et par eller en person i terapi. Et par eksempler på dette kan være utroskab eller en travl og måske stressende hverdag, hvor der ikke er helt så meget tid til hinanden. Det kan også handle om børn og uenigheder omkring deres opdragelse.

Det er ikke alle mennesker, der er lige gode til at sætte ord på følelser og nogle har måske helt generelt svært ved at snakke om, hvordan de har det i en given situation. Det er også noget, der kan give udfordringer i et parforhold.

Hvis man er ramt af sorg, depression eller ensomhed og er i et parforhold og i forvejen er knap så god til at sætte ord på følelserne, kan det være rigtig svært for partneren at agere, hjælpe og støtte. I disse tilfælde kan det så ofte ende ud i misforståelser og måske skænderier, fordi man ikke forstår hinanden.
Parterapi handler om at tage både dig selv, men også sin partner alvorligt, så du sikrer, at kærligheden mellem jer kan komme til at trives fremadrettet.

Du sidder måske nu med en følelse af, at der er noget i jeres forhold, der trænger til at blive repareret, så forholdet kan komme tilbage på rette køl igen.

Kontakt mig derfor allerede nu for en uforpligtende snak om netop dine/jeres behov for hjælp og støtte.